Appendiks D
Kronologiske oversigter og periodiseringsmodeller
Årstalsliste
Chronological overviews, historical models, see corresponding database: SAyears.
0
Khoisanfolkenes forfædre lever som jægere og samlere i store dele af det nuværende Sydafrika.
0300
Bantutalende halvagerbrugere indvandrer gradvist over flere århundreder og breder sig syd for Limpopo ned mod Fish River.
1453
Konstantinobel falder. Vejen til "Indien" via mellemøsten besværliggøres. Portugiserne har allerede fundet søvejen til guldkysten.
1487
Portugisisk ekspedition under Bartholomeu Dias runder Afrikas sydspids og når Mossel Bay. Man nåede frem til Algoa-bugten ved det nuværende Port Elizabeth. Først på tilbagetures sås Kap det gode håb, som oprindelig fik navnet Capo Tormentoso, det stormfulde forbjerg.
1497-98
Vasco da Gama runder Kap det Gode Håb, som den portugisiske konge i mellemtiden havde omdøbt til Cabo de Boa Esperanca, på sin vej til Indien. Portugiserne forsøger at ødelægge og underkaste sig de swahilitalende bydannelser på Afrikas østkyst for selv at overtage handlen på Det indiske ocean.
1500-t.
Taffelbugten ved den senere Kapstad fungerer som ubemandet mellemstation for bl.a. portugisiske, franske og engelske skibe. Der lægges postvarder og sås grønsager. Det portugisiske navn Aguada da Saldanha ændres i 1601 til Tafelbaai. Efter at 50 søfolk blev dræbt af khoier under en landgang 1510 blev blev Kap opgivet af portugiserne.
1619
Den danske admiral og gesandt Ove Giedde ankrer kortvarigt ved Kap undervejs til Indien.
1652
Det Hollandske Øst-Indiske Kompagni opretter permanent forsyningsstation ved Cape.
1652-1795
Boerne etablerer sig, khoisan folkene underkues, slaveimport fra Indonesien, Indien, Ceylon, Madagascar og Portugisisk Østafrika/Mozambique.
1795
Storbritanien tager Kapområdet fra Hollænderne.
1803
Hollænderne (Batavien) får Cape tilbage ved traktat.
1806
Storbritannien generobrer Cape.
1811-1812
Engelske og koloniale styrker udviser afrikanerne fra områderne vest for Fish River.
1815
Boeroprør mod den engelske kolonimagt i frontierområdet. Senere kendt som Slagtersnek rebellion.
1816-1828
Shaka etablerer Zulu-kongedømmet, hvilket fører til stammekrige og folkevandringer i Sydøstafrika, kendt som Mfecane.
1820
Engelske nybyggere ankommer til Cape-kolonien.
1828
Den engelske koloniregering annulerer de gældende paslove.
1834-1835
Engelske kolonitropper besejrer xhosaerne.
1834-1838
Slaverne i Kapkolonien bliver emanciperet.
1835-1840
Det store træk, The Great Trek, mindst 5000 boere med deres farvede tyende udvandrer fra Kap-kolonien til det indre Sydafrika. Senere kendt som voortrekkers.
1838
En boer-commando besejrer zuluernes hær ved Blood River.
1843
Storbritanien annekterer Natal. Boerne herfra trækker længere ind i landet.
1846-1847
Engelske tropper og kolonitropper bekæmper xhosaerne.
1850-1853
Engelske tropper og kolonitropper bekæmper xhosaerne.
1852
England anerkender Transvaals selvstændighed som boerrepublik.
1854
Parlamentarisk system med kvalificeret valgret i Kapkolonien. Perioden 1854-1872 karakteriseres som Representative Government.
England anerkender Orange Fristaten som selvstændig boerrepublik.
1856-1857
Xhosaerne foranstalter kvægdrab, the Xhosa cattle-killing, på deres eget kvæg i håb om en mirakuløs redning efter religiøs åbenbaring. Omkring 20.000 sulter ihjel, stammesamfundet splittes, de fratages landområder og kristnes delvist.
1858
Høvdingedømmet Lesotho vinder krig mod Orange Fristaten.
1860-1911
Arbejdskraftsystem med kontraktbundne indiske plantagearbejdere vinder frem i Natal.
1865-1867
Orange Fristaten vinder krig mod Lesotho.
1867
Diamantminedrift starter i Griqualand West. Kimberley bliver for en periode Sydafrikas største byområde.
1868
Storbritanien annekterer Lesotho under navnet Basutoland.
1872
Kapkolonien opnår en lidt højere grad af selvstændighed. Perioden 1872 - 1910 karakteriseres som Responsible Government.
1877
Storbritanien annekterer Transvaal.
1878
Englænderne undertrykker Thlaping/Tswana-oprør i Griqualand West.
1879
Engelske og kolonitropper erobrer zuluernes områder efter at have mistet et helt regiment ved Isandhlwana.
1880
Griqualand West tildeles Cape. Cape i krig mod sothoerne. Afrikaner Bond dannes.
1880-1881
Transvaal opnår på ny selvstændighed som boerrepublik efter boeroprør og britisk nederlag ved Majuba.
1884-85
Englænderne annekterer det sydlige Bechuanaland.
1886
Guldminedrift starter i Witwatersrandområdet.
1887
England annekterer Zululand.
1893
Natalkolonien opnår Responsible Government.
1894
Med Glen Grey Act etableres adskilt system for landejerskab og skat for afrikanere i Eastern Cape.
1895-1896
Engelsk angreb på Transvaal, Jameson raid, nedkæmpes. Generalguvernøren, Cecil Rhodes, står diskret bag, anføreren, Leander Starr Jameson, idømmes fængsel i England.
1896
Indfødt thlaping-oprør ved Langeberg bliver slået ned af englænderne.
1897
Zululand indlemmes i Natal.
1897-1898
Kvægpest, rinderpest, fører til forøgede sociale problemer.
1898
Boercommando fra Transvaal erobrer vendaernes land og betvinger dermed den sidste afrikanske stamme på Sydafrikas område.
1899-1902
Boerkrigen, South African War. England erobrer Transvaal og Orange Fristaten.
1902-1905
Reconstruction-styre i Transvaal og Orange under Milner.
1903-05
Styreform med segregation anbefales af South African Native Affairs Commission.
1904-1907
Chamber of Mines importerer 63.000 kinesiske minearbejdere, der atter udvises.
1906-1907
England indfører parlamentarisk system i de tidligere boerrepublikker, kun hvide får stemmeret.
Bambatha-oprøret. Zuluernes sidste væbnede kamp mod anneksion, skatter mv. kan anskues som det sidste eksempel på “gammeldags” forsvar af de oprindelige samfund mod europæisk kolonisering. Trodskampagne blandt inderne i Natal kan ses som et tidligt eksempel på “moderne” politisk kamp for ligeret og demokrati.
1910
Cape, Natal, Transvaal og Orange Fristaten sammensluttes i Union of South Africa.
1911
Mines and Works Act indfører officielt jobreservation for hvide, colour bar, i minerne.
1912
South African Native National Congress (NNC) dannes d. 8. januar, omdøbes senere til African National Congress (ANC).
1913
Natives Land Act begrænser afrikansk landejendom til reservaterne.
1913-14
Hvide arbejdere i strejke i Randområdet, Gandhi leder indisk generalstrejke i Natal.
1914-1919
Sydafrika deltager i 1. verdenskrig som tilknyttet British Empire.
1915
Sydafrika invaderer Tysk Sydvestafrika, det senere Namibia.
1917
Industrikonglomeratet, Anglo American Corporation of South Africa, bliver dannet.
1920
Første større afrikanske strejke ved guldminerne. Til dels organiseret af IWA-medlemmer.
1921
Det sydafrikanske kommunistparti, Communist Party of South Africa (CPSA), dannet.
1922
Randrevolten. Strejkende, hvide arbejdere overtager kontrollen med Johannesburg, men nedkæmpes af regeringstropper.
1924
Valget vindes af en koalition af Labour og National Party. Pact-regering under Hertzog.
Industrial Conciliation Act udelukker migrantarbejdere fra faglig repræsentation.
1925
Sydafrika tilslutter sig den internationale guldstandard.
1930-33
Verdenskrisen rammer Sydafrika hårdt.
1932
Sydafrika går fra den internationale guldstandard.
1934
Koalitionsregering, Fusion-government, bestående af South African Party og National Party.
1936
Afrikanernes tilbageværende parlamentariske rettigheder indskrænkes.
1938
Afrikaanernationalismen mobiliseres gennem Eeuwfees-arangementet, der markerede 100-året for Det store træk.
1939-1945
Sydafrika deltager på de allieredes side i 2. verdenskrig, trods militant modstand fra mange boerer.
1946
Mellem 50.000 og 100.000 afrikanske minearbejdere strejker, men drives tilbage til minerne af bevæbnet politi.
Saur-rapporten foreslår forøget segregation.
1946-47
Indisk modstandskampagne mod Getteo Act, som begrænsede indisk ejerskab.
1948
Nationalistpartiet vinder kontrol over parlamentsflertallet og påbegynder apartheidpolitikken.
1949
ANC vedtager radikalt aktionsprogram, Programme of Action.
Stridigheder mellem afrikanere og indere i Durban.
1950
Population Registration Act indeler befolkningen efter race. Group Areas Act racedeler beboelsesområderne. Sikkerhedslovgivningen forbyder kommunistisk og lignende virksomhed.
1952
ANC og Den indiske kongres indleder trodskampagne.
1953
Regeringen formaliserer dårligere uddannelsesstandarder for afrikanere.
1953-54
Protester og kampe mod tvangsflytningen af Sophiatown-townshippen.
1955
Folkets Kongres, Congress of the People vedtager Frihedserklæringen, Freedom Charter.
1956
Anklager for højforrædderi rejses mod 156 medlemmer af ANC og kongresalliancen. Farvedes valgret indskrænkes til særskilt liste.
Massedemonstrationer blandt sorte kvinder imod skærpede paslove.
1956-57
Oprør i landområderne i Transvaal og Orange Free State.
1956-61
Anklager for højforrædderi rejses mod 156 medlemmer af ANC og Kongresalliancen.
Farvedes valgret indskrænkes til særskilt liste.
1957
Uroligheder i forbindelse med Alexandra-busboykotten.
1958-1966
Verwoerd er premierminister.
1958-59
Den Pan-afrikanske Kongres, Pan-Africanist Congress (PAC), dannes efter brud med ANC.
1959
Uroligheder i Durban kendt som Cato Manor beerhall protests.
1960
Afrikanere og farvede fratages resterende parlamentariske representation, idet deres hvide parlamentsmedlemmer afskaffes.
Politiet dræber mindst 67 afrikanske demonstranter ved Sharpeville.
ANC og PAC forbydes.
Landlig revolte i Pondoland.
1961
Sydafrika forlader Commonwealth og bliver republik. South African Republic.
Politisk storstrejke, SACTUs sidste halvlegale aktion, undertrykkes.
Umkhonto udfører første væbnede aktioner.
Poqo-revolte i landområderne.
1962
Politiet fanger Nelson Mandela. Han løslades først igen i 1990.
1963
Umkhontos ledelse fanges, PACs netværk optrevles, alle frihedsbevægelser er under joden, ledelserne i eksil.
Transkei får "selvstyre" som det første "hjemland".
1964
Nelson Mandela og andre ANC-ledere idømmes livsvarigt fængsel.
1966-1968
Lesotho, Botswana og Swaziland opnår selvstændighed fra England.
1968-69
Bevægelsen for sort bevidsthed, Black Consciousness Movement, begynder at udvikles gennem studenterorganisationen SASO, der dannes under ledelse af Steve Biko.
1969
ANCs Morogoro-konference udstikker ny modstandsstrategi.
1973
Strejkebølge starter i Durban og sætter den efterblevne arbejdsmarkedssituation i relief.
1974-1976
Portugals kolonirige bryder sammen efter langvarige kolonikrige. Mozambique og Angola bliver uafhængige stater. Sydafrika og Cuba indvolverer sig i Angolas begyndende borgerkrig.
1976-1977
Mindst 575 mennesker dræbes af politiet under oprør i Soweto og andre afrikanske townships.
Første udsendelser fra det sydafrikanske fjernsyn.
1976-81
Sydafrika giver "uafhængighed" til 4 homelands, Transkei, Bophuthatswana, Venda og Ciskei.
De bliver ikke anerkendt af andre lande end Sydafrika.
1977
FNs sikkerhedsråd indfører våbenembargo mod Sydafrika.
Steve Biko dør i fængslet efter tortur.
Umkhonto udfører væbnet sabotageoffensiv.
1978-1984
Botha premierminister.
1979
Carlton-konferencen afholdes mellem regeringen og erhvervslivet. Reikert- og Wiehanhkommissionerne anbefaler liberalisering.
Ny arbejdsmarkedslovgivning tillader delvis organisations- og strejkeret til afrikanere.
Ny modstands organisationer oprettes i townshipområderne.
Zimbabwe (Rhodesia) får selvstændigt flertalsstyre.
1980-81
Strejkebevægelser og undervisningsboykot.
Boykot af valgene til de indiske råd.
1981-88
Sydafrikanske styrker invaderer Angola og slår til i andre lande, derunder Lesotho, Mozambique, Zimbabwe og Zambia, som led i udviklingen af Den totale strategi for apartheids forsvar.
1982
Politisk strejke efter Niel Aggetts død.
1983
De hvide vælgere vedtager ny trekammer-forfatning. United Democratic Front (UDF) dannes som modsvar.
1984
Den ny forfatning giver indere og farvede, men ikke afrikanere stemmeret til særskilte parlamentskamre. Botha bliver præsident med større magtbeføjelser. Indere og farvede boykotter valget, stay-at-home aktioner.
1984-1986
Modstandskampen tiltager og flere tusinde dræbes i afrikanske townships.
1985
ANC afholder Kabwe-konferencen i juni. Sort massemodstand eskalerer. Delvis undtagelsestilstand fra juli. Uroligheder starter i Natal.
1986
Paslovene ophæves og pas erstattes af identitetskort.
National undtagelsestilstand, tusinder i fængsel, pressecensur.
Den amerikanske kongres vedtager antiapartheid sanktioner trods præsident Reagans veto. Internationalt gennembrud for sakntionskravet.
1987
250.000 afrikanske minearbejdere strejker i tre uger.
1988
Sydafrika lider militært nerderlag ved Cuito Cuanavale i Angola, hvilket medvirker til forhandlingsløsning om sydafrikansk tilbagetrækning fra Angola og FN-plan for Namibias uafhængighed.
1989
F.W. de Klerk efterfølger Botha som leder af Nationalistpartiet og erstatter ham som præsident efter parlamentsvalg.
1989
Ny trodskampagne. Voksende diplomatisk anerkendelse af ANC.
1990
ANC, SACP og PAC legaliseres, Mandela frigives, ophævelse af undtagelsestilstanden, begyndende dialog mellem ANC og regeringen.
1991
Første møder i forhandlingsforumet, CODESA, i Kemton Park. Mange regner apartheid som ophørt fra dette år.
1992
Folkeafstemning blandt de hvide støtter codesa-processen. Forhandlingsafbrud efter massakrer. Stigende vold mellem Inkatha og ANC i Natal. Joe Slovo starter debat om mulig magtdeling. Indgåelse af Record of Understanding.
1993
Demokratiforhandlinger fører til aftale om frie valg og overgangsstyre.
1994
Første frie valg for alle sydafrikanere afholdes d. 26-28/4-94 og giver flertal til ANC. Parlamentet vælger Mandela til Præsident. Lokalvalg afholdes først i 1995 og 96.
1996
Sydafrikas ny forfatning vedtages af et overvældende flertal i parlamentet. NP forlader koalitionsregeringen.
Periodiseringsmodeller
Til en periodisering af Sydafrikas historie op til afskaffelsen af raceadskillelsen kan flere modeller anvendes. Almindelig brugte udgangspunkter har fx været udviklingstrin i den økonomiske basis, vigtige skift i den politiske sfære og spring i sociale eller etniske styrkeforhold.
Som allerede ovenstående liste viser vil der være tale om en grov selektion af begivenhedsforløb, præget af udvælgerens væsentlighedskriterier. Med stor sikkerhed for simplifisering skal nedenstende vurderingsmåder alligevel opkastes som udgangspunkter for overblik og bred forståelse.
En hel generel periodisering af det sydlige Afrikas historie kunne se ud som følger:
Indtil - 1470: Førkoloniale periode.
1470 - 1800: Handels- og udplyndringskolonialisme.
1800 - 1870: Nybyggersamfund, stammeombrydninger og folkevandringer.
1870 - 1920: Imperialismens fordeling af Afrika.
1920 - 1960: Kolonialistisk overherredømme.
1960 - 1980: Afkolonialisering. Mange økonomier præges af afhængighed af det
vestlige verdensmarked.
Fra midten af 1980'erne ses tendenser til tiltagende isolation og regionalisering.
Sydafrika adskiller sig fra denne udvikling bl.a. ved det store islet af fastboende hvide, vidtgående uafhængighed fra 1910, flere faste kapitalinvesteringer, samt opretholdelse af en særlig form for indre kolonialisme helt frem til efter 1990.
Den sydafrikanske økonomis udvikling kunne helt skematisk beskrives sådan:
1886 - 1924: Engelsk præget minekapitalisme, opbygning mindre virksomheder fra 1914.
1924 - 1939: Opbygningen af en national kapital.
1939 - 1948: Fremstillingsindustriens gennembrud.
1948 - 1960: Statsmonopolistisk opbygning af afrikaanerkapital i korporativt samfund.
1960 - 1980: Internationalisering og sammensmeltning af boer- og engelsk kapital.
1973 - 1990: Stadigt kraftigere krisetendenser og træthedstegn i økonomien grundet det
snævre indre marked, faglig uro og sanktionspolitik.
Den politiske historie kan ses at afspejle den økonomiske basis i en periodisering som følger:
1910 - 1924: Engelsk alliance med boerborgerskabet (Botha, Smuts).
1924 - 1933: Pakt indoptager den hvide arbejderklassse og boerlandbruget (Hertzog).
1933 - 1939: Partisammenslutning (Fusion) giver svag liberal indflydelse (Hertzog).
1939 - 1948: Allieret krigsdeltagelse stimulerer liberale tendenser (Smuts).
1948 - 1960: Nationalistpartiet gennemfører apartheidstaten (Malan, Strijdom).
1960 - 1973: Boer-politistat med fascistiske træk (Verwoerd, Vorster).
1973 - 1987: Langsom, nødtvungen reformering af apartheid, (Vorster, Botha).
1990 - 1994: Reel nedbygning af apartheid, (De Klerk).
Regeringerne fremgår af følgende oversigt over mandatfordelingen i Sydafrikas hvide parlament, 1910-1989:
La- Uafh. Total Regering
bour m.fl. Union SAP
1910 valg: 4 11 39 67 NP 121 L. Botha (SAP)
1915 valg: 4 6 39 54 27 130 L. Botha (SAP)
1919 Smuts (SAP)
1920 valg: 21 3 25 41 44 134 Smuts (SAP)
1921 valg: 9 1 79 45 134 Smuts (SAP)
1924 valg: 18 1 53 63 135 Hertzog (NP) (Pactreg.)
1929 valg: 8 1 61 78 148 Hertzog (NP) (Pactreg.)
1933 valg: 2 12 61 75 150 Hertzog/Smuts koalition
1934 DP UP NP
1938 valg: 3 1 8 111 27 150 Hertzog-Smuts koalition
1939 Smuts danner regering
1943 valg: 9 2 7 89 43 150 Smuts koalitionsreg.
1945 Afr.P Labour og Dom.P. ud.
1948 valg: 6 65 70 9 150 Dr. Malan (NP)
1953 valg: 5 57 94 156 Dr. Malan (NP)
1954 Strijdom (NP)
1958 valg: 53 l03 156 Strijdom/Verwoerd(NP)
1959 PP
1961 valg: 1 1 49 105 156 Verwoerd(NP)
1966 valg: 1 39 126 156 Verwoerd/Vorster(NP) HNP
1970 valg: 1 47 117 0 165 Vorster(NP) 1974 valg: 7 44 120 0 171 Vorster(NP)
SAP PFP NRP
1977 valg: 3 17 l0 134 0 164 Vorster (NP)
1978 P.W. Botha (NP)
1981 valg: 26 8 131 165 P.W. Botha (NP)
CP
1982 26 8 17 114 165
1984 valg: 26 5 18 116 165 P.W. Botha (NP)
1985 26 5 18 115 1 165
Uafh.
1987 valg: 1 19 1 22 123 0 166 P.W.Botha (NP)
NDM
1987 3 17 1 22 123 0 166
DP
1989 20 1 22 123 0 166
1989 valg: 33 0 39 93 0 166 F.W. de Klerk (NP)
Endelig kan den sorte modstandskamps historie periodiseres således:
1652 - 1910: Periodevis væbnet kamp mod kolonialiseringen.
1910 - 1942: Civil ulydighed og sporadiske klassekampe.
1942 - 1960: Faglige- og politiske massebevægelser opbygges.
1960 - 1973: Eksilbevægelse og sabotage.
1973 - 1990: Faglig- og politisk massebevægelse gør landet stadig mere uregerligt.
1990 - 1994: Opbygning af "normal" politisk opposition og forhandlinger med styret.
1994: ANC-ledet samlingsregering som følge af valg og magtdelingskompromis.
Først efter 1976 kan modstandskampen beskrives som generelt offensiv, indtil da er der fortrinsvis tale om forsvarskampe.
Det gælder som nævnt for alle periodiseringsmodellerne, at de er yderst skematiske og kun kan tjene til et generelt overblik.
Kilder til parlamentariske oplysninger:
Bramsen, Christopher Bo: Sydafrika. Kamp eller dialog?, Dansk Udenrigspolitisk Instituts Skrifter, nr. 15, Jurist- og økonomforbundets Forlag, København, 1989, p. 71, Oversigt nr. 3.
Heard, Kenneth A.: General elections in South Africa 1943-1970, Oxford University Press, 1974.
Krüger, D.W. (ed.): South African parties and policies, 1910-1960, Bowes & Bowes, London, 1960.
|